Sydvestjylland - gourmet og traditionelt køkken

Fisk 2 gange om ugen - masser af inspiration til alt godt fra hav, å og sø.

Store og modsætningsfyldte kulinariske oplevelser venter den, der vælger at aflægge Sydvestjylland et besøg.

Vadehavet rummer et skatkammer af spiselige oplevelser, lige fra hesterejer og stillehavsøsters til saftige marsklam og fede vadehavsstude. Dyr, der har græsset i de salte enge ved Vadehavet, udvikler en unik smag.

Det skyldes, at de blandt andet spiser Annelgræs, som kun trives i strandenge. Annelgræs tåler salt og optager derfor de vigtige og næringsholdige mineraler, der i sidste ende er med til at give kødet den gode og karakteristiske smag.

Vil man selv stå for aftensmaden, er det muligt at fange sine egne fisk eller samle østers og muslinger på Vadehavets sandbanker og tilberede dem i teltet, campingvognen, ferielejligheden, på rastepladsen eller på en af områdets mange bålpladser.

I Sydvestjylland finder man også mange gårdbutikker og specialforretninger. De sælger lokale råvarer som fx honning, hjemmelavede pølser, lufttørrede skinker, ost, økologisk fjerkræ – og de berømte hesterejer fra Rømø.

God fornøjelse og velbekomme!

SYDVESTJYLLAND.com - Strandene ved Vesterhavet, Nationalpark Vadehavet, Ribe, Rømø, Fanø, Mandø, Hærvejen & Kongeåen.